Udendørs træning hos CrossBox i Hadsten under Corona

Følgende mail blev sendt d. 22 maj. til alle medlemmer i CrossBox. Skulle du have sagt nej til nyheder, har vi her lagt mailen op, så alle har mulighed for at få den relevante information:

Udendørs holdtræning hos CrossBox
Hvor er det fedt at være i gang igen. Det er dejligt at træne med jer, og fedt at vi kan få det til at fungere under disse lidt specielle forhold. Vi har nu haft udendørshold i et par uger, og er også begyndt med børnehold. Vi har derfor draget os et par erfaringer, og vil gerne præciserer et par ting, samt give en Corona status.

Booking
Husk kun at book plads på 2 hold pr. uge som fremtidige bookinger – 1 booking for børnehold. Er et hold ledigt på dagen, og du har foretaget 2 bookinger (1 på børnehold), må du selvfølgelig gerne booke en plads på holdet, så pladserne kan fyldes op. Er det et morgen/formiddagshold, er booking dagen før selvfølgelig helt ok, selvom man har booket/deltaget på 2 træninger i løbet af ugen.
Har du booket et hold du ikke kan deltage på, skal du huske at afmelde din plads senest 2 timer før holdstart. Senere afmelding medfører en “no show fee” på 40 kr. (for klippekort mister man sit klip). Husk at vi har få pladser, og ofte vil et andet medlem kunne have fået fornøjelse af pladsen. Så husk at afmelde. Skulle du være så uheldig ikke at få afmeldt, må du gerne skrive dette på facebook gruppen “CrossBox Medlemmer”. Der vil dog alligevel blive udstedt en “no show fee”.

Indtjekning
Når du møder op til holdtræning, skal du fremover lave en indtjekning. Dette foregår ved hoveddøren, hvor du bipper din brik på nøglelæseren. Er du nyt medlem og ikke har fået en nøglebrik, skal vi naturligvis nok lade være med at udstede en “no show fee”. Har du ikke fået en nøglebrik, kan du kontakte os på hadsten@crossbox.dk for at aftale en udlevering. 

Status på Corona restriktioner
Som det er lige nu, kan vi frem til d. 8 juni fortsat kun tilbyde 9 pladser på vores hold. Hvad der er muligt derefter ved vi ikke endnu. Vi følger løbende med i udviklingen, og kommer der mulighed for at åbne yderligere op, vil vi gøre det så hurtigt som muligt. Dog vil der nok være en form for restriktion på træning hos os, frem til august, hvilket er tidspunktet for en forventet åbning af brancher/virksomheder, i fase 4 af genåbningen af Danmark. Ligeledes forventer vi pt. at indendørs træning ligeledes først åbnes til august – desværre.

Venlig hilsen
CrossBox Teamet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.