Nyhedsbrev Maj 2020 – CrossBox

Så er vi igen tilbage med et nyhedsbrev. Her kan du bl.a. læse om vores udendørs træning, de nye lokaler samt nyeste informationer iht. restriktioner og retningslinjer relateret til Corona Virus – COVID 19

Tak er et fattigt ord – og det føler vi efterhånden at det er. Alligevel vil vi igen benytte lejligheden til at takke jer allesammen. Tak for fastholdelse af medlemskab, deling af opslag på facebook, hjælp til flytning, gaver i form af udstyr og materialer til os. Endvidere tak for gode indspark til udendørstræning, og gode ideer til udnyttelse af arealerne omkring bygningerne. Det betyder uendeligt meget for os, og I skal vide at vi sætter uendelig meget pris på alt den støtte og hjælp vi kan få. Uden alle jer – intet CrossBox

Situationen omkring Corona restriktioner

Status er pt. at alle fitnesscentres indendørs aktiviteter er lukkede, og først bliver en del af fase 4 genåbningen, som for nuværende er planlagt til august 2020. Derfor skal vi indstilles os på, at al træning frem til august bliver udendørs.
Lige nu er træning udendørs muligt for hold med op til 9 deltagere + en instruktør. Pr. 8 juni skulle forsamlingsforbuddet gerne hæves til mindst 30 personer. Det betyder dog ikke at vi kommer til at være 18-20 deltagere på vores hold, da det bliver for stor en opgave ifht. udstyr, rengøring, afstand mv. Der skal fortsat holdes 2 meters afstand mellem hver deltager, selvom den generelle anbefaling nu er 1 meter.

Husk at det som udgangspunkt er 2 bookinger pr. uge pr. person – på børnehold er det 1 booking pr. uge. Har du lavet antal bookinger, men ser at der på dagen er et hold med ledig plads, er det selvfølgelig ok at “fylde op. Dette for at sikre, at alle kan komme på hold i løbet af ugen.

Vi vil løbende opdatere vores hold jf. de gældende muligheder og retningslinjer. Dog håber vi også på jeres forståelse, da det er et stor administrativt arbejde at ændre hold, retningslinjer og sikre at alle regler overholdes. Men vi gør alt hvad vi kan få at give jer en så godoplevelse som muligt.

Søger sponsorer / eksponeringspartnere

Som en del af at genvinde lidt af den tabte indtjening, er vi ved at udvikle et koncept hvor man som virksomhed kan blive sponsor / eksponeringspartner. Det indebærer at man som virksomhed får følgende:

  • Banner ophængt i CrossBox lokalet
  • Eksponering på div. billedmateriale
  • Præsentation på facebookside med 525 følgere
  • Benævnelse i nyhedsbreve 6-8 gange pr. år
  • Logo og link fra hjemmeside til egen hjemmeside

Prisen er 2.500 kr. pr. år eskl. moms. Vi har allerede fundet en eksponeringspartner samt en trøjesponsor, men vil rigtig gerne have flere med. Prisen er pr. år og og året starter når vi igen kan åbne, så man får fuld udnyttelse.

Så er du i en virksomhed der gerne vil eksponeres lokalt, eller kender du nogle der kunne være interesserede, så tage endelig fat i os – det vil vi blive rigtig glade for.

De nye lokaler er klar

De nye lokaler er klar, og venter bare på at vi må lukke jer ind. Måske har i fået et lille kik ind af vinduerne eller en åben port? Vi håber at I synes det ser godt ud. Her er hvad i bl.a. kan glæde jer til:

  • 2 løbebånd
  • Mere plads på vores RIG
  • Bænke
  • Håndvægte hexagon
  • Mere gulv for en større samlet træningszone med mulighed for tunge løft
  • Squat stativ / bænkpres
  • Bedre mulighed for selvtræning, samtidig med hold

Vi glæder os så uendelig meget til at lukke op – og når vi engang får lov, så håber vi at det kan gøres med en stor omgang åben hus, og måske en event. Men det skal vi nok vende tilbage med, når vi ved noget mere.

Hjælp os med eksponering

I en tid hvor vi skal tænke meget over vores midler, vil det være en stor hjælp hvis I vil hjælpe os med at få vores budskaber på facebook delt ud til så mange som muligt. Hver gang en af jer vælger at “synes godt om” eller dele et af vores opslag, får vi rigtig meget eksponering. Vi håber derfor at I vil “synes godt om” og dele de ting vi lægger ud, så flest mulige modtager budskaberne.

Holdplan i sommerperioden

Holdene frem til og med uge 26 er på plads. I sommerferieugerne, vil I kunne opleve at holdplanen er ændret, og at der ikke er de samme hold som der plejer. Det skyldes at vores instruktører har ferie, og at vi også selv holder lidt ferie. Det regner vi også med at I gør, og der derfor ikke vil være samme efterspørgsel på holdtræning i denne periode.

Men husk at tjekke holdplanen ud regelmæssigt. Vi laver søndags træninger når det er muligt, og der kan blive tilføjet ekstra hold. Vi vil også give besked på facebook om dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *