Sommerferien står for døren, og heldigvis bliver det en sommer, hvor det er muligt at træne hos CrossBox, både på hold og selvtræning. Vi håber at udviklingen i Corona virus fortsætter som nu, så vi forhåbentlig i August kan tilbyde træning med færre restriktioner, til glæde for alle.
Tusind tak for jeres opbakning
Vi vil igen benytte muligheden for at sige tusind tak for jeres opbakning igennem de seneste måneder. Tak til jer der har fastholdt jeres medlemskab, tak til jer der deler vores opslag, tak til jer der tager venner og bekendte med til prøvetræning, tak til jer der der har givet en hjælpende hånd ifbm. flytning. Listen er lang, og vi kunne blive ved. Men vi håber at I alle ved, at vi er dybt taknemmelige for alle jer…
Vi glæder os nu til at kunne se frem mod en sommerperiode, fyldt med gode træninger, og forhåbentlig en periode hvor Corona smitten i Danmark, fortsætter med at være på et meget lavt niveau.
Holdtræning i uge 27 – 32
I skolernes sommerferie, har vi og vores dygtige instruktører ferie på skift. Det betyder at holdplanen vil være reduceret, men at der dog hver uge vil være holdtræning hos CrossBox. Følg med i holdplanen på vores hjemmeside, der viser holdtræning 3 uger frem.
Børnetræning lukkes ned fra og med uge 28, men starter igen i uge 33.
Vi vil gerne opfordre til at I bruger CrossBox medlemsgruppen på Facebook, hvis I gerne vil træne sammen med andre. Ligeledes kan det være at der laves sporadiske hold. Så er du ikke medlem af gruppen, så skynd dig at ansøg om medlemsskab.
Parkering
I forbindelse med brug af lokalerne på Mågevej, har vi lavet opslag om parkering i området. Vi vil meget gerne at i gør jer bekendt med disse, for at sikre et godt naboskab i området. Endvidere har vi på hjemmesiden beskrevet parkering i området.
Vigtigt er det, at der ikke parkeres foran vores genboers porte, da det kan blokerer for varetransporter og interne transporter. Det er muligt at læse mere om parkering her, samt på de opslag der er opsat i lokalerne.
Nye priser
Pr. d 5. august 2020 ændrer vi vores priser på træning i CrossBox for medlemmer med abonnement. Det betyder at prisen for en voksen stiger til 239 kr. pr. måned og at prisen for et barn stiger til 135 kr. pr. måned.
Personer som er medlemmer pr. d. 4 august 2020, vil først få prisstigningen med betaling d. 1. september 2020.
Medlemmer med klippekort får i denne omgang ikke en prisstigning.
Vi håber på jeres forståelse for dette.
Rigtig god sommer
Med dette nyhedsbrev vil vi ønske jer allesammen en rigtig god sommer. Vi ser frem til at komme tilbage efter sommerperioden, med fuld kraft. Vi har mange spændende ideer og nye tiltag, som vi glæder os til at præsenterer for jer.
Husk at der er åbent for træning alle dage, mellem kl. 06.00 og kl. 22.00
Hej Crossbox
Hvornår åbner I op til et nyt efterfødselshold? Jeg er interesseret fra uge 32 og derefter
Hej Thu Do.
Vi laver et nyt hold efter sommerferien. Vi er i fuld gang med planlægning, men er ikke helt færdige endnu. Vi kan evt. sende dig en mail når vi er klar. Skriv gerne til pia@crossbox.dk – så sætter hun dig på listen over dem der vil kontaktes når bootcampen er klar.
vh.
Thomas