Nyhedsbrev CrossBox – September/Oktober 2019

Nyhedsbrev fra CrossBox

Nyhedsbrev 

Hermed det første nyhedsbrev fra os hos CrossBox. Nyhedsbreve vil komme fra tid til anden, når vi mener vi har nogle gode ting at fortælle jer, som fx nyheder eller nyttige informationer 

Tusind tak for opbakningen 

Tusind tak til alle jer der har købt abonnement, klippekort og bootcamp. Tak til alle der har delt vores opslag på Facebook og Instagram, og til jer der tjekker ind, laver opslag og fortæller om CrossBox. Og tak til alle jer der har besøgt os til prøvetræning, åbent hus eller til opstartstræningerne. Vi sætter kæmpe stor pris på den store opbakning, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre opstartsmåned.  

Nyt Cross hold og børnehold 

Vi kan med glæde meddele at der kommer et nyt cross hold på programmet fra uge 43. Holdet er programsat til om onsdagen fra kl. 19.00 til kl. 20.00. Det bliver Pia som har holdet fast om onsdagen. Det betyder også at Thomas, fra uge 43 vil have mandagsholdet fast. 
Endvidere kan vi også løfte sløret for at der senest i uge 43 starter et børnehold fra kl. 17.00 til 18.00. Det er Daniel Kallehauge der vil være instruktør på holdet. Han vil desuden benytte sin kæreste Sara som hjælpeinstruktør. Vi glæder os til at kunne offentliggøre en opstartsdato. 

OBS på børn 

Børn er meget velkomne hos os – vi er faktisk rigtig glade for at se, hvordan mange børn hygger sig sammen i lokalerne, mens forældrene træner. Vi har dog haft et par enkelte episoder, hvor børn har bevæget sig op igennem trænende voksne, hvilket potentielt kunne blive farligt. Det er derfor vigtigt at understrege at børnene skal holde sig i områder, hvor der ikke trænes. Dette for at undgå ulykker. I vil derfor opleve at vi vil have mere fokus på dette i den kommende periode. Det håber vi at I vil bakke op om. 

Nye Bootcamps 

Vi har nu åbnet op for to nye Bootcamp forløb. Bootcamp Outdoor samt Bootcamp Efterfødsel. Husk at der er rabat på Bootcamps hvis man i forvejen har abonnement. Bootcamp Outdoor er hver tirsdag fra kl.16.45 til kl. 17.45 samt lørdage kl. 8.30 til kl. 9.30. Bootcamp efterfødsel vil være hver onsdag kl. 9.30 til kl. 11.00 

Hvis du har lyst til at vide mere, så kan du finde yderligere information på vores hjemmeside: http://crossbox.dk/bootcamp/ 

Brug af lokalerne 

Vi er rigtig glade for at se at lokalerne forlades ryddelige, udstyret er sat på plads og at lys og lyd har været slukket efter brug. Tak for det 😊 Blot til info, har vi lige et par ting vi gerne vil tydeliggøre, omkring brug af lokalerne mv. Da der har været nogle spørgsmål omkring dette. 

  1. Når man kommer til holdtræning eller benytter fri træning, vil vi meget gerne at alle tjekker ind med brikken. Dette for at se om alle møder op på hold, samt data om hvornår lokalerne benyttes, ift. Til planlægning af evt. Kommende hold. 
  2. Lyset i hallen tænder automatisk med sensor, og slukker kort efter lokalet forlades. Skulle du oplevet at lyset slukker mens du befinder dig i lokalet, vil vi meget gerne vide det, ift. Indstilling af sensor 
  3. Anlægget i hallen kan benyttes. Enten med egen telefon eller med den opstillede tablet. Anlægget kan tændes ved at indsætte stikket i kontakten lige over skabet hvori forstærkeren er placeret. Du/I bedes venligst slukke anlægget igen, ved at trække stikket ud af kontakten. 
  4. Lokalerne overvåges med kamera. Optagelser gemmes i en kort periode, hvorefter de slettes. Optagelser benyttes kun såfremt der er behov for dette. 

Og så lige en sidste bemærkning. Vi har desværre oplevet at der rundt om bygningen, er fundet flere efterladenskaber fra, hvad vi tror er en eller flere hunde. Vi vil derfor gerne opfordre jer til at give os besked, hvis du ser en person der lufter hunde på vores arealer. Vi vil meget gerne i dialog med den/de personer, for at sikre at der bliver samlet op.  

Nyt udstyr 

Vi har I september suppleret med udstyr. Således er der bl.a. kommet flere OL stænger, plates, AB mats, elastikker mv. Endvidere fik vi d. 27/9 2 romaskiner og 2 polybokse.  
Vores RIG er, som de fleste af jer ved, desværre forsinket, og på nuværende tidspunkt ikke opsat. Vi er rigtig kede af at den ikke er kommet som lovet. Vi har dog lagt pres på leverandøren, og har nu en klar forventning til at den er monteret senest i uge 41 – men gerne før. Endvidere har vi købt to pull-up bars, som også snart vil blive opsat hos os. 
Tak for jeres tålmodighed. 

Anmeldelse på facebook og google. 

Vi håber at du har været tilfreds med den første måned hos CrossBox. Vi gør alt hvad vi kan for at sikre gode træningsfaciliteter til dig og resten af medlemmerne og bootcampdeltagerne. Vi vil blive meget glade hvis du vil lave en anmeldelse af os på Facebook eller Google, så andre kan få en fornemmelse af CrossBox, og måske også får lyst til at træne med os. Og tjek endelig ind når du træner hos os, eller lav et opslag på Facebook eller instagram. 

HUSK også at vi har en Facebook gruppe for medlemmer hos CrossBox. Den hedder CrossBox medlemmer. Har kan du som medlem får vigtige informationer om holdtræninger, dele dine oplevelser, stille spørgsmål, eller lave en fælles træning med andre medlemmer. 

Venlig hilsen
CrossBox Teamet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *