Hermed nyhedsbrev nr. 2 i rækken. Der sker fortsat mange ting hos CrossBox, og vi lærer og bliver konstant klogere på, hvordan lokalerne kan bruges, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Tak for alle jeres gode konstruktive inputs. Vi tager med glæde imod alt, selvom det ikke er alle ideer vi kan gennemføre. I dette nyhedsbrev kan I læse om nye tiltage ved ankomstregistrering, kort præcisering af klippekort, Jule-arrangement mv.
Igen vil vi dog starte med at sige tusind tak for opbakningen til CrossBox. Hvor er det fantastisk at se hvordan faciliteterne bliver brugt af både voksne og børn. Der bliver trænet, hygget og socialiseret. Det er helt i tråd med, hvordan vi håbede at I ville benytte stedet. Endvidere skal der lyde en kæmpe stor tak til alle jer, der tager frugt med til træninger, som har leveret skilte, kreativkasse til køkken, kaffe og meget meget mere.
Igen vil vi ligeledes nævne, at vi vil sætte rigtig stor pris på anmeldelser på Facebook og Google. Det hjælper os rigtig meget, at kunne vise andre, at I er glade og tilfredse med os.
Ankomstregistrering
I forhold til ankomstregistrering, vil der fra d. 15.11.2019 være en ændring til krav om ankomstregistrering. Det betyder at ALLE der kommer i lokalerne, skal ankomstregistrere sig. Dette gøres ved at ”bippe” nøglebrikken på den grå boks på højre side af fordøren. Skulle man have glemt sin nøglebrik, vil der blive opsat en liste på opslagstavlen, hvor man kan skrive sig på.
Årsagen til at vi nu gør det til et krav, er at vi desværre har oplevet, at flere medlemmer har tilmeldt sig et hold, men ikke har benyttet pladsen. Det betyder at andre medlemmer der gerne ville have deltaget på holdet, ikke får mulighed for dette. Vi indfører derfor også et udeblivelsesgebyr på 30 kr. Gebyret gælder ikke Bootcamp deltagere, der framelder sig bootcamp træninger.
Husk at framelde jer holdtræning mindst 2 timer før holdstart, ellers kan I ikke framelde. Er du på venteliste til et hold, og der bliver en plads ledig, vil du senest 2 timer før holdstart få tilsendt en mail om, at du er blevet tildelt en plads. Så husk at holde øje med din mail, hvis du er på venteliste til et hold.
Medlemsbetingelser
På Crossbox.dk har vi nu offentliggjort medlemsbetingelser. De angivne medlemsbetingelser på Crossbox.dk er de til enhver tid gældende. Skulle du have spørgsmål eller kommentarer til disse, er du velkommen til at kontakte os.
Børnetræning
Der er fuld gang i børnetræning, og det er fedt at se hvordan de alle knokler og kæmper med sig selv. I forbindelse med børnetræning er der nogle børn som kommer før træning, og opholder sig i lokalerne. Det er fedt at de hygger og mødes før træning. Det er dog vigtigt at børnene respekterer at lokalerne kan benyttes af medlemmer til træning, som skal have adgang til alle faciliteter. Endvidere er der ikke opsyn i lokalerne fra før ca. 15 min før holdtræning starter. Jf. Vores handelsbetingelser, og nyudgivet medlemsbetingelser, må børn under 15 år ikke benytte udstyr uden opsyn af en voksen. Derfor vil vi gerne, at børn der kommer uden en voksen, tidligere end 15 min før holdstart, primært opholder sig i køkken/gang. Ved ophold i hallen henstiller vi til at dette foregår i de opstillede sofaer, og med hensyn til øvrige trænende medlemmer. Endvidere at der ikke benyttes udstyr indtil holdtræning starter.
Vi håber på jeres forståelse. Præciseringen foretages grundet hensyn til alle medlemmer, både børn og voksne.
Nyt udstyr
Næste del af vores RIG er under produktion. Vi vil endnu ikke sætte dato på, hvornår den bliver monteret, men den er på vej. Næste del bliver monteret i andre højder, så der bliver en større variation, og så det passer bedre til alle.
Der er bestilt gymnastik ringe som kan benyttes i RIGGEN til div. øvelser. Der er også købt en bane “græs” mere så der kan benyttes 2 stk. prowler. Endvidere er vi ved at se på at købe mere gummigulv, samt en metode til at få det til at ligge bedre og mere stabilt.
Jule-arrangement
Vi ved at planlægge en Jule event som afholdes d. 22.12.2019 om formiddagen. Arrangementet forventes at blive et event over nogle timer med afsluttende hygge. Alle kan være med, så sæt gerne kryds i kalenderen, og følg med på facebook for yderligere information. Arrangementet er for alle, både personer med klippekort, abonnement og deltagere på Bootcamp. Børn er velkomne, men deltagelse i træningsaktiviteter er for personer der er minimum 15 år.
CrossBox på Facebook
Husk at blive medlem af gruppen CrossBox medlemmer på Facebook, samt at synes godt om vores officielle Facebook gruppe. I disse grupper udsender vi relevant information om arrangementer, ændringer og nye tiltag. Vi bliver også glade for delinger af vores opslag, så vi kan få endnu flere får øjnene op for os.
Venlig hilsen
CrossBox
Pia & Thomas