Træning målrettet vægttab

Træning målrettet vægttab skal være en kombination af konditionstræning og styrketræning

Ønsker du et varigt vægttab, er det vigtigt at din træning er målrettet mod vægttab. I dette indlæg, kan du læse om hvordan du planlægger din træning, så dit vægttab bliver succesfuldt og varigt.

Vægttab kræver kalorieunderskud

For at du kan tabe dig i vægt, kræver det, at du genererer et energiunderskud / kalorieunderskud. Dette underskud opstår når du indtager færre kalorier end du forbruger. Alt hvad vi spiser indeholder kalorier, som omsættes af kroppen til energi, til at holde vores krop i gang, fx hjerte, hjerne, varme, fordøjelse osv. også kendt som basalstofskiftet. Endvidere omsættes kalorier som energi til den bevægelse som vi foretager. Meget kort fortalt, vil du altså tabe dig i vægt, hvis du indtager færre kalorier end kroppen forbruger.

Læs her: Hvad er kalorier

Kalorieunderskuddet er helt klart “nemmest” at opnå, ved at vælge at spise sundt, i form af mange grøntsager, mager kød, frugt samt undgå kalorietætte fødevarer som indeholder meget sukker og fedt. En gns. kvinde vil have et basalstofskifte på ca. 1.500 kalorier pr. døgn. Det tilsvarende tal for en gns. mand er ca. 2.000 kalorier pr. døgn. Det er dog meget vigtigt at understrege at basalstofskiftet er meget forskelligt fra person til person, hvor køn, alder og vægt betyder meget for det præcise tal. Der findes mange beregnere på internettet, der kan fortælle dig mere præcist hvad dit basalstofskifte er.

Oveni basalstofskiftet kommer den fysiske aktivitet vi har, ved at gå rundt, stå, lave mad osv. Til sammenligning mod basalstofskiftet vil en halv times moderat løb, forbrænde hhv. 360 kalorier for den samme kvinde, og 465 kalorier for den samme mand. Man skal derfor yde en relativ stor indsats for at forbrænde ekstra energi, ift. hvad kroppen i forvejen omsætter. Man kan derfor hente mange kalorier ved at se på kosten. Det betyder dog ikke at man ikke skal dyrke motion. De forbrændte kalorier er blot en af mange positive sideeffekter ved at dyrke motion. Derudover reduceres risikoen for en lang række sygdomme, og dit velbefindende vil også forbedres.

Vi vil i dette indlæg ikke gå i detaljer om kosten, men du kan læse meget mere om de officielle kostråd, ved at klikke på nedenstående billede.

"Spis varieret"

Hvilken trænings form er bedst til vægttab

Som udgangspunkt er hvilken som helst træning / aktivitet, hvor du er aktiv og får pulsen op, bedre end ingenting. Hver gang du vælger at lave en aktivitet med bevægelse, øger du dit kalorieforbrug, og øger dermed dit vægttab (hvis du vel og mærke ikke øger dit kalorieindtag)

Men ønsker du at få mest mulig ud af din indsats, er der træning der er mere målrettet vægttab end anden. Det er træning hvor der ikke udelukkende fokuseres på cardio eller styrke, men hvor der sker en kombination af disse.

Ud fra ovenstående vil vi helt klart anbefale træningsformer, med en kombination af cardio- og styrketræning. Cardio er træning hvor du får pulsen op og træner i en længere periode gerne mere end 20 min) Cardio er godt for kalorieforbrænding under aktiviteten. Men når du er færdig med at træne, falder din krops forbrænding hurtigt igen.


Styrketræning er træning hvor du arbejder med lidt tungere vægt. Men i dette tilfælde må styrketræning ikke forveksles med at du skal kunne løfte meget tunge vægte, og blive et stort muskelbundt. Styrketræning giver ikke en høj kalorieforbrænding nu og her, men til gengæld øger den din krops kalorieforbrug over en lang periode. Både ved det man kan kalde efterforbrænding op til 24 timer efter træning. Endvidere ved at øge dit basalstofskifte, da en øget muskelmasse giver en højere “gratis” daglig forbrænding. Endvidere vil en øget muskelmasse gøre din krop mere stabil og gøre dig i stand til at udføre træning med højere intensitet og over længere tid.

For at få begge dele, er funktionel træning en super god trænings form. Alternativt at dyrke fx løb eller cykling, kombineret med 1-2 besøg i fitnesscenter pr uge, hvor du arbejder med styrketræning.

Træning målrettet vægttab – Bootcamp

Har du et ønske om at opnå et vægttab, så kan vores Bootcamp Vægttab være noget for dig. Her vil en dedikeret træner over en periode på 8 uger kickstarte dit vægttab. Dette ved træning, men også ved samtale om din kost og vaner.

Uanset om du kan har lyst til at prøve vores Bootcamp Vægttab eller ej, så kan du læse mere om den, og blive inspireret ved at klikke herunder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.