Nyhedsbrev sommer 2021

Efter en længere periode uden nyhedsbreve, prøver vi nu at genoptage konceptet. Den forgangne periode har været præget af Corona, men nu kan vi heldigvis snart se en fuld normalisering foran os, og det glæder vi os rigtig meget til. I dette nyhedsbrev kan du læse om nyt hold efter sommerferien, holdplanen i sommerperioden og lidt om vores kommende BootCamps

Nyt styrkehold

Fra mandag i uge 32, starter Christian et hold med fokus på styrke. Holdet vil køre hver anden uge (lige uger), på mandage i tidsrummet fra kl. 18.45 – kl. 20.00.

Holdbeskrivelsen:
Holdet hvor vi gennemgår de tre basis styrkeløft squat bænkpress og dødløft. Vi træner positioner, korrekt teknik, signaler, bevægelse, mobilitet og selvfølgelig styrke. Vi vil træne ud fra konkurrenceprincipper. Så alle bliver i stand til at udføre løft korrekt med pause vejrtrækning og bevægelse samt position. Holdet er til dem der gerne vil blive bedre til disse tre basisøvelser.

OBS på holdplanen over sommerperioden – uge 26 – 31

Holdplanen for sommerferieperioden er på plads, og der vil være hold i alle ugerne i skolernes sommerferie. Dog vil I opleve at der er hold der kan være flyttet, have andres instruktører, eller ikke er der i et par uger. Det skyldes at vores gode instruktører også har fortjent noget ferie, samtidig med at vi ved at belægningen på hold i denne periode er lav.
Vi har været så heldige, at Simon Buus Olsen har budt ind med faste tidpunkter for open gym i første del af sommerferien – uge 26-28. Dermed har vi mulighed for at køre videre med planlagte tidspunkter for open gym i sommerferien – se “CrossBox medlemmer” på Facebook for nærmere info omkring tidspunkter. Her vil vi også fortsætte med at lave opslag ved spontane muligheder for open gym eller spontane hold. Fra 1. august overgår reglerne fra at være fast kontrol af corona pas til at være stikprøvekontrol. Vi kan derfor åbne igen hele dagen fra 06.00 – 22.00. Træning forudsætter dog fortsat at man ved stikprøven kan fremvise et coronapas.

Bootcamps hos CrossBox

Efter sommerferien starter vi fuldt program for vores Bootcamps, hvor både Mama, Vægttab og Morgen vil køre med fuld kapacitet. Det glæder vi os rigtig meget til at få gang i, og derfor åbner vi nu allerede op for tilmelding, så du kan sikre dig en plads, på et af de attraktive hold. Vi vil i Juli lave forskellige kampagner for vores bootcamps, og vi håber at I vil hjælpe med at dele på sociale medier, og henvise venner og familie til disse super gode forløb.

Børnetræning lukker

Vi kan desværre se at interessen for vores børnetræning og familietræning er markant faldende. Derfor har vi besluttet at lukke børnetræning og familietræning i denne omgang, og bruge “haltiden” på andre hold og aktiviteter. Sidste træninger blev afholdt i uge 25. Der er givet direkte besked til jer med aktive abonnementer til børn.

Rigtig god sommer

Tilbage er der kun at ønske jer alle sammen en rigtig god sommer. Vi ser frem til et efterår hvor vi, efter planen, kan droppe de sidste restriktioner d. 1 september. Vi håber at I får tid til at hygge med jeres familier og at der bliver en masse dage med godt vejr.

Tak for jeres støtte og opbakning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *