Hermed endnu en omgang opdateringer om, hvad der sker i CrossBox. I denne omgang har vi flere spændende nyheder, samt lidt opdatering vedr. Corona.
Ny samarbejdspartner
Vi har lavet en samarbejdsaftale med Functional Nutrition der betyder at vi vil kunne tilbyde jer kolde proteinshakes, proteinbarer, sportsdrikke og energidrikke direkte fra køleskab i lokalet. Endvidere kan vi også tilbyde flere forskellige proteinpulver produkter samt shakere. Og så bliver det også muligt at købe et mindre udvalg at træningstilbehør, bl.a. håndledsbeskyttere.
Virksomheden er dansk, og produkterne er dansk udviklet, samt testet og kontrolleret i Danmark, så alle regler omkring fødevarekontrol og kvalitet er overholdt. Functional Nutrition samarbejder med flere danske sportsudøvere, og har bl.a. en aftale med sportsklubben SønderjyskE. Vi glæder os til at få produkterne på hylden, og vi håber I tager godt imod dem.
Hold øje med vores Facebook side, hvor vi forventer at køre en konkurrence med en super god præmie, i forbindelse med lancering af produkterne.
Holdtræninger og ny instruktør
Vi har valgt at øge flere af vores hold til 14 deltagere, for at imødekomme den øgede efterspørgsel på pladser på vores hold. Vi vil også på enkelte hold forsøge med 16 deltagere. Husk at vi oplever at der typisk bliver plads til en eller flere på venteliste, så meld dig gerne på hvis du vil deltage på holdet. Men husk, at hvis du får pladsen, så kan du senest melde dig af 2 timer før holdstart. Det betyder også at hvis du er på venteliste, og få plads på holdet 2 timer og 5 min før holdstart, så har du kun 5 min. til at afmelde. Så husk kun at stå på venteliste, hvis du ved at du kan deltage på holdet.
Vi har pr. d 01.10.2020 fået Jesper Blak som instruktør hos os. Jesper har et Cross Hold hver torsdag fra kl. 17.45 til 18.45. Vi glæder os til samarbejdet med Jesper og kan klart anbefale jer at prøve hans hold. Holdplanen om torsdagen er derfor ændret lidt. Du kan finde holdplanen på hjemmesiden.
BootCamps
Fra uge 43 er der igen nye BootCamps hos CrossBox.
Vi har valgt at tilbyde en Morgen Bootcamp til de friske. Træning foregår kl. 06.00 – 06.45 tirsdage og fredage. Morgen Bootcamp er indendørs træning. Er du allerede medlem kan du få en rigtig god pris på Morgen Bootcamp. Har du lyst til at vide mere, kan du læse om det på vores hjemmeside:
www.crossbox.dk/bootcamp/
Vi glæder os til at byde velkommen til de mange deltagere, nye såvel som gamle, på både Bootcamp Vægttab, samt Bootcamp Efterfødsel.
Bootcamp Efterfødsel samt Vægttab vil foregå i lokalerne, og fremgå af kalenderen som er tilgængelig på siden hvor holdtræning bookes. Bootcamps fremgår dog ikke af listen over hold – blot til info hvis du planlægger selvtræning.
Nyt udstyr
Det er heldigvis ved at blive muligt at skaffe udstyr igen. Derfor har vi købt 4 olympiske vægtstænger, til at supplere med. Endvidere vil vi i den kommende tid få bumper plates i 5 kg, samt nogle tungere bumper plates hjem. Vi vil løbende vurdere behovet for udstyr – men synes du der mangler noget, så tage fat i os, så vi kan tage det med i vores overvejelser.
Situation vedr. øget coronasmitte
Vi har naturligvis fulgt med i udviklingen af antal smittede i Danmark, og udviklingen går desværre den forkerte vej i øjeblikket. Vi vil derfor løbende følge med i udviklingen og følge eventuelle nye anvisninger fra myndighederne.
I den forbindelse vil vi lige minde om at det er vigtigt at benytte håndsprit så snart man ankommer til lokalerne. Desuden henstille til, at man ikke træner, såfremt man selv, eller andre i den nære omgangskreds har symptomer på Corona. Grundet den øgede smitte, ser vi os ikke i stand til at have mere end maksimalt 14 deltagere på holdtræninger. Det håber vi på forståelse for.
Forlænget samarbejde
Vi har forlænget vores samarbejde med Holger Danske Flytteforretning Jylland ApS som fortsat vil være at finde på vore t-shirts. Vi er glade for at virksomheden fortsat ønsker at støtte op om CrossBox.
Holger Danske Flytteforretning Jylland ApS har base tæt på Ødum, og har vognpark og et udstyrsniveau, der gør at de kan håndterer mange typer flytninger. Endvidere tilbyder de opbevaring, både af indbo samt som lagerhotel. Så skal du selv flytte, eller har den virksomhed du arbejder i behov for hjælp til flytning, så kontakt gerne Holger Danske Flytteforretning Jylland ApS.
Del din oplevelse
Vi vil stadig meget gerne have anbefalinger på Facebook og Google. Det er meget vigtigt for os at kunne vise potentielle nye medlemmer, at dem der træner hos os er tilfredse med os. Vi vil måske nævne det på holdtræninger og i andre sammenhænge. Vi bliver også super glade hvis du selv vil logge ind og dele dine opleveser.
Skulle du mod forventning have haft en dårlig oplevelse, må du endelig kontakte os direkte, enten pr. mail eller når du møder os i CrossBox.