
Fra 1. januar 2026 træder nye regler for moms på holdtræning og anden tidligere momsfritaget træning i kraft som omfatter alle kommercielle aktører i Danmark. Det betyder at ydelser som vi tidligere ikke har opkrævet moms for, momspålægges med 25 % fra 1. januar 2026. Ændringen har rodfæste i en EU regel, og er, selvom danske politikere har kæmpet imod, blevet en realitet som vi i Danmark skal følge.
Forventning om fradrag
Der vil til den nye ændring af moms på holdtræning og undervisning muligvis komme nogle fradrag for træning, samt regler for personer til og med 29 år, som muligvis vil undgå at betale moms for træning. Disse fradrag og undtagelser er pt. under udarbejdelse, og man ved ikke for nuværende, hvornår de bliver fremsat og evt. vedtaget. Dog virker det som om, at der er konsensus om at regeringen, vil indføre et fradrag, der sikrer at danskere der oplever at deres abonnement for træning stiger, vil blive kompenseret med et nyt fradrag.
Dit medlemskab i CrossBox
For dig som medlem i CrossBox, vil det betyde at prisen for træning vil ændre sig. Vi ved endnu ikke hvor meget prisen præcis ændres, men vil inden 1. januar give besked om ændring af priserne, både for medlemskab med abonnement og klippekort, bootcamps og personlig træning. Vi forventer ikke at priserne stiger med 25 %, da vi ifm. opkrævning af moms, også får mulighed for at fradrage moms på nogle af de ydelser vi køber. Men vi bliver desværre nødt til at hæve priserne med den difference der kommer med opkrævning af moms. Vi kan blive nødsaget til at justere på prisen flere gange i 1. halvår 2026, når vi kender alle detaljer om fradragsret for både os og jer, samt regler for personer til og med 29 år. Vi forventer at den første prisjustering, vil blive på ca. 15 %, men der kan være forskelle på de enkelte ydelser.
Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed. Så snart vi ved mere melder vi ud. Følg også gerne med i medierne, hvor vi forventer at der vil komme fokus på emnet, når vi nærmer os årsskiftet
Links
Link til pressemeddelelse fra Skatteministeriet:
EU-domme medfører moms på fx holdtræning i fitnesscentre – regeringen vil afbøde konsekvenserne med nyt fradrag Skatteministeriet
Link til pressemeddelelse fra SMV Danmark:
SMVdanmark tilfreds: Regeringen indfører fradrag for motion efter EU-pålagt moms | SMVdanmark

