Herunder finder du de samlede handelsbetingelser hos CrossBox ApS som du ved indgåelse af medlemskab, køb af abonnement samt køb af klippekort, accepterer:
Ydelser sælges af CrossBox ApS cvr: 40623329 I det følgende afsnit benævnes CrossBox ApS som CrossBox
Handelsbetingelser
Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen, om det enkelte hold/aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige. Det fulde beløb hæves på betalerens konto med det samme. Evt. gebyr for tilbageførsel påhviler kunden.
Der modtages betaling fra flg. korttyper: Visa/Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron
Øvrige vilkår
Ved accept af handelsbetingelser, accepteres de på hjemmesiden crossbox.dk angivne handelsbetingelser samt medlemsbetingelser. Handelsbetingelserne findes ved at følge dette link: http://crossbox.dk/handelsbetingelser/ og medlemsbetingelser findes ved at følge dette link: http://crossbox.dk/medlemsbetingelser/
Rettigheder
Alle rettigheder til leverede digitale produkter tilhører CrossBox ApS. Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt. Digitale produkter udleveret af CrossBox ApS må ikke videreformidles uden skriftlig accept fra CrossBox ApS.
Alle billeder der lægges på CrossBox’s facebook sider, må benyttes af CrossBox ApS til markedsføring. Billeder taget til holdtræninger, events og begivenheder, af CrossBox personale må bruges på sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok af CrossBox ApS
Ansvarsfraskrivelse
Udleveret materiale, blogs og øvrigt materiale er udarbejdet med baggrund i viden der er tilegnet via uddannelse og kurser. Hertil løbende indhentning af viden fra relevante kilder som udgiver artikler og afhandlinger på området. Alt indhold skal betragtes som guides, angivelser og inspiration, der stilles til rådighed, uden nogen form for garanti.
Al træning i CrossBox foregår på eget ansvar. Forældre der medtager børn/unge under 18 år, har ansvaret for at de benytter træningsredskaber forsvarligt, og i øvrigt ikke kommer til skade ifbm. træningen. Lokaler eller dele af lokalet som er lukket af eller markeret med privat/ingen adgang, må ikke benyttes, og færdsel i disse områder er på eget ansvar. Skade forvoldt på bygninger eller inventar i områder som er lukket af eller markeret med privat/ingen adgang, påhviler det enkelte medlem.
Som medlem hos CrossBox er man selv ansvarlig for at være i en helbredsmæssig tilstand, der tillader deltagelse på holdtræning eller fri træning. Ved deltagelse i holdtræning er det meget vigtigt at instruktøren informeres om eventuelle helbredsmæssige problemer, inden timen starter. CrossBox kan ikke stilles til ansvar for skader, eller forværrelse af syfdom, ved deltagelse på holdtræning, samt ved øvrig ophold og brig af CrossBox’s lokaler og udstyr heri.
Fortrydelsesret
Når du har betalt for din holdtilmelding, bootcamp, booket tid til kostvejldening / træningsvejledning eller medlemskab til træning, kan pengene ikke refunderes for perioden. Indbetalte beløb på konto til brug for klippekort kan ikke refunderes. Se endvidere punktet opsigelse.
Det er muligt at videregive eller -sælge din plads på holdtræning / bootcamp. Du skal kontakte CrossBox ApS inden dette sker, og et videresalg må aldrig foretages til en højere pris end til hvad der oprindeligt er betalt for ydelsen. Omkostninger ifbm. salget af pladsen påhviler kunden.
Tid til kostvejledning / træningsvejledning kan ombookes med maks. 24 timers varsel. Aflyses der indenfor 24 timer fra den fastsatte aftale, kan tiden ikke ombookes, og der skal købes en ny tid.
Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan personale hos CrossBox forlange at se legitimation samt af få oplyst medlemsnr. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, email, telefonnummer, bankkonto skal foretages via eget login på medlemssiderne.
Nøglebrik
For at få adgang til lokalerne får man ved oprettelse af abonnement udleveret en nøglebrik. Nøglebrikken er personlig, og må ikke udlånes. Nøglebrikken skal altid bruges ved ankomstregistrering til lokalerne, og før træning påbegyndes. Endvidere skal der ske registrering ved fremmøde til holdtræning, da pladsen på holdet ellers vil kunne videregives til et medlem på venteliste. Har man booket en plads på holdtræning, og undlader at benytte pladsen, uden framelding mindst 2 timer før holdstart, har CrossBox ret til at opkræve et udeblivelsesgebyr. Gebyret fremgår af den gældende prisliste på www.crossbox.dk
Udlånes nøglebrikken kan det medføre opsigelse fra CrossBox’s side med øjeblikkelig varsel. Endvidere forbeholder CrossBox sig ret til at opkræve et beløb svarende til en måneds træning fra medlemmet der har udlånt nøglebrikken.
Har man som medlem mistetnøglebrikken, skal CrossBox straks informeres herom, så brikken kan spærres. En ny kan udleveres mod betiling jf. gældende priser.
Medlemsbetingelser
CrossBox kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 14 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive meddelt via hjemmesiden.
Særligt for abonnementer
Køb og betaling af abonnement aftaler
Ved køb af abonnement aftaler – f.eks. medlemskaber, Bootcamp og andre løbende ydelser – godkender kunden, at CrossBox ApS er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på kundens betalingskort. Betalinger omfatter alle ydelser relateret til de produkter samt ydelser der tilbydes hos CrossBox. Herunder også diverse gebyrer og ekstraopkrævninger.
Kunden giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Conventus må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode (måned eller kvartal), så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder. CrossBox ApS er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.
Ved kortudløb, kommer der automatisk en mail med påmindelse om at kortoplysninger skal fornyes.
Varighed/Medlemskab
Et medlemskab v. abonnement hos CrossBox er løbende, og kan opsiges af kunden og CrossBox jf. betingelsen “løbende måned + 1 måned”. Ved køb af medlemskab/abonnement, betales der for løbende måned + næste måned, hvorfor den indledende bindingsperiode kan være op til 3 måneder. I særlige tilfælde forbeholder CrossBox sig ret til at opsige abonnementer med kortere varsel. Dette ved fx tyveri, hærværk, udlån af nøglebrik, manglende betaling, truende eller voldelig adfærd, gentagne overtrædelser af anvisninger for brug af lokaler eller ved tilmelding men gentagne manglende deltagelse på holdtræninger.
Opsigelse
Opsigelsesfrist for abonnement er jf. betingelsen “løbende måned + 1 måned”. Opsigelsen skal ske ved skriftligt meddelelse til CrossBox. Kontakter du CrossBox for opsigelse, skal dette ske senest sidste hverdag i måneden.
Indhold i abonnement
Køb af abonnement indeholder rettighed for et medlem til at træne frit i CrossBox’s lokaler på Brogårdsvej 10a, 8370 Hadsten i den angivne åbningstid. Åbningstiden kan til hver en tid, ændres af CrossBox ApS. Endvidere giver abonnement adgang at deltage på forskellige holdtræninger (dog er der for de forskellige abonnementer, forskellige adgange til hold – primært aldersbestemt)
Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra CrossBox ApS ændres med et varsel på løbende måned + 30 dage. Varsel fremsendes til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
Abonnementet kan være underlagt særskilte vilkår/reglement, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet.
Vilkår for Kontobetalingsordning (klippekort)
CrossBox ApS
INDLEDNING
Disse vilkår finder anvendelse for Kundens brug af kontobetaling ordningen, og skal accepteres forud for udstedelse og anvendelse af brugernavn og adgangskode til kontobetaling.
Kontobetaling ordningen udstedes af CrossBox ApS og kan anvendes til køb af aktiviteter, som udbydes af CrossBox ApS, når disse aktiviteter er oplyst at være underlagt kontobetaling ordningen. Dette vil primært være i forbindelse med køb af enkelte holdydelser (klippekort)
Kontobetaling er en tillægsydelse til foreningssystemet Conventus, som CrossBox ApS benytter. Disse vilkår er dermed et tillæg til de vilkår Kunden har accepteret for brug af CrossBox ApS.
ANVENDELSE AF KONTOBETALING
Kontobetaling kan anvendes som betalingsmiddel for deltagelse i CrossBox ApS’s aktiviteter underlagt kontobetaling ordningen, og som Kunden vælger at tilmelde sig, eksempelvis holdtræning.
Førend tilmelding til en aktivitet kan ske, skal kunden indsætte et beløb på sin medlemskonto. Beløb indsættes via de accepterede betalingsmidler under login medlemsfunktionerne på www.crossbox.dk.
Tilmelding til aktiviteter sker herefter enten via CrossBox’s hjemmeside www.crossbox.dk eller via de terminaler, der er opstillet i lokalerne. Tilmelding sker via indtast af medlemsnummer eller brugernavn og den personlige adgangskode, der udstedes i forbindelse med oprettelse af medlemskontoen/kontobetaling, samt valg af den ønskede aktivitet og tidspunkt.
Der skal ved hver indbetaling, indbetales et fast minimumsbeløb på kontoen. Minimumsbeløbet fremgår til hver en tid i indbetalingsfeltet i medlemslogin. Minimumsbeløbet gælder også ved tilmelding til automatisk optankning. Ved tilmelding til en aktivitet, trækker CrossBox ApS købesummen herfor i det indestående beløb på medlemskontoen. Der kan kun ske tilmelding, hvis den indestående saldo på medlemskontoen overstiger købsprisen for den pågældende aktivitet.
Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige leder. Ved inaktivitet kan saldoen forfalde. Nærmere regler findes i medlemsbetingelserne http://crossbox.dk/medlemsbetingelser/.
Der modtages betaling fra flg. korttyper: Visa/Dankort, MasterCard, Visa, Visa Electron.